tirsdag den 11. september 2012

Franske baguettes, gluten-/laktosefrie




Jeg har i stykke tid forsøgt at bage rigtige baguettes som man får den i Frankrig – sprøde uden på og luftige, seje og lækre indeni. Jeg har ledt på forskellige franske blogs, og testet forskellige opskrifter, men syntes ikke det blev helt rigtig som de skulle være, men så fandt jeg denne opskrift på den Norske cøliaki side på facebook – det var en som havde samme ide omkring at søge på franske blogs, hun havde så åbenbart været mere heldig i sin søgning end jeg, for denne opskrift er bare SÅ god. Jeg tillader mig at dele den på bloggen uden at have spurgt om lov, da jeg glemte at skrive hendes navn ved da jeg noterede opskriften, og har siden ikke kunnet finde den igen på siden. Så forhåbentlig træder jeg ikke nogen over tæerne med det, men den er bare for god til ikke at dele.

Den smager fuldstændig som almindelige baguettes – mums.




Jeg formede de to ved at smøre hænderne i olie og så forme dem uden at trykke alt for meget luft ud af dejen, det gav smukke glatte baguettes som ligner bagerens. Den sidste formede jeg ved at rulle den forsigtigt i mel, det gav et mere rustikt udseende, så det kan man gøre som man nu synes.



Ingredienser

600 g vand

25 g gær

3 spsk olivenolie

1½ tsk salt

600 g glutenfri mel i alt: 2 dl rismel, 1½ dl majsmel,resten orange Finax

3/4 tsk guargum eller xanthan gum (dette har jeg tilføjet, det står ikke i den originale opskrift)



  1. Udrør gæren i vandet. Tilsæt olien.
  2. Bland de forskellige slags mel i en skål, og tilsæt guargum og salt.
  3. Rør melet sammen med vandet, og kør det i røremaskinen i 10 min. Dejen er ret lind.
  4. Dæk skålen med et klæde, og lad dejen hæve 30 min - 1 time. De skal hæve godt op så de bliver luftige.
  5. Tænd ovnen på 250 grader over/under varme
  6. Form dejen til 3 baguettes så godt du kan uden at trykke for meget luft ud af dejen.
  7. Sprøjt dem god med vand lige inden de bages og snit dem med en skarp kniv.
  8. Bages i ca 30 min.
  9. Afkøles på en rist.


5 kommentarer:

  1. Så er de bagt :-) mineblev dog lidt mørkere og tungere når jeg bruger orange finax. Men smagen er super.

    Jeg har prøvet at bruge semper mix men så bliver dejen for flydende overvejer at til sætte 50 g ekstra næstegang for at se om det hjælper.

    Jeg har brugt en tsk fiberhusk istedet for guragum hved du om det har nogen betydning.

    Winnie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Winnie.
      Normalt siger man 20 g Fiber Husk pr 500 g mel man bruger, så hvis du bruger Semper Mix tror jeg du skal tilsætte den mængde for at få et godt resultat. I den orange Finax er der allerede tilsat noget Fiber Husk så der ville jeg prøve med ca 10 g i denne opskrift, tror de ville blive lidt lettere, da du så måske ikke behøver helt så meget mel.
      Mvh Doris

      Slet
  2. Hej. Tænker at det kan være en fordel at forme brødene inden hævning, så kommer man ikke til at slå luften ud.Det gør jeg altid, når jeg bager boller, det virker rigtig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa
      Ja det kan man også gøre, synes bare tit at dejen sætter sig lidt hvis den får lov at hæve inden man former den, hvilket gør at den er nemmere at arbejde med, og skulle man få trykket lidt af luften ud når man former brød/boller, kan man lade dem efterhæve 10-15 min eller hvor lang tid man nu synes til de igen er fint luftige, og så bage dem.
      De bedste hilsner
      Doris

      Slet
  3. Hej håber at det er ok at jeg har henvist til din hjemmeside og lagt denne opskrift på, inde på Facebook i en lukket gruppe. Synes i øvrigt at dine opskrifter er de bedste her på nettet og benytter mig tit af dem. Vh Susi

    SvarSlet