onsdag den 12. september 2012

1 års fødselsdag på bloggen


 
Hurra – hurra – hurrrrraaaaa – Glutenfrie fristelser har 1 års fødselsdag – og sikke et år, jeg havde aldrig troet at bloggen ville blive så populær da jeg startede. Så jeg vil sende en STOR TAK til alle jer der hver dag besøger bloggen, og tusind tak for alle de flotte roser i har sendt, jeg er bl.a. blevet kaldt ” Den glutenfrie udgave af Frk. Jensens” og så sent som i går ”En af DKs ubestridt bedst private glutenfrie blogs” større ros kan man vist ikke få, det gør mig så glad hver gang.

tirsdag den 11. september 2012

Franske baguettes, gluten-/laktosefrie




Jeg har i stykke tid forsøgt at bage rigtige baguettes som man får den i Frankrig – sprøde uden på og luftige, seje og lækre indeni. Jeg har ledt på forskellige franske blogs, og testet forskellige opskrifter, men syntes ikke det blev helt rigtig som de skulle være, men så fandt jeg denne opskrift på den Norske cøliaki side på facebook – det var en som havde samme ide omkring at søge på franske blogs, hun havde så åbenbart været mere heldig i sin søgning end jeg, for denne opskrift er bare SÅ god. Jeg tillader mig at dele den på bloggen uden at have spurgt om lov, da jeg glemte at skrive hendes navn ved da jeg noterede opskriften, og har siden ikke kunnet finde den igen på siden. Så forhåbentlig træder jeg ikke nogen over tæerne med det, men den er bare for god til ikke at dele.

Den smager fuldstændig som almindelige baguettes – mums.


lørdag den 8. september 2012

Lasagne med LCHF plader, uden mel



Da jeg jo konstant kæmper med vægten, forsøger jeg altid at undgå at spise for mange tomme kulhydrater – hvilket jo absolut ikke er nemt med en blog som min.

Forleden dag var jeg så virkelig i humør til lasagne, så jeg gik på jagt på nettet og fandt denne opskrift på LCHF pasta som lød rigtig spændende og nem. Jeg må så nok indrømme at jeg også er meget fedt forskrækket, så det der med at leve helt efter LCHF princippet blive aldrig mig. Så mine lasagneplader blev nok nærmere LCLF, men de blev nok noget nær de bedste lasagneplader jeg nogensinde har fået. Det bliver helt klart dem jeg vil lave fremover.