onsdag den 2. november 2011

Limies, glutenfri

Her har du en dejlig frisk kage – syrlig og sød på en gang. Kagen skal spises samme dag den er bagt. Hvis du synes den ser ud som om den er faldet sammen under bagningen, så bare rolig - sådan skal den være.

125 g smør
1 vaniljestang
4 æg
200 g sukker
reven skal af 2 økolime
250 g glutenfrit mel
2½ tsk bagepulver
1 dl mælk
100 g hvid chokolade
50 g (1 dl) grofthakkede hasselnøddekerner

Limelage
Saft af 2 lime
¾ dl sukker

Smelt smørret og lad det køle af. Skrab kornene ud af vaniljestangen (smid ikke stangen ud, men lav din egen vaniljesukker). Pisk æg, sukker og vaniljekorn skummende og rør smørret i. Rør limeskal i. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen skiftevis med mælken. Hak chokolade og hasselnødder groft og vend det i dejen. Hæld dejen i et ildfast fad og bag den i ca. 25 min ved 175 grader.
Kog imens ingredienserne til limelagen sammen i 5-6 minutter. Lad kagen afkøle i 10 minutter, før du overhælder den med lage.
Lige inden servering: drys med lidt flormelis
 
Kilde: Kager der smager af Alette Bertelsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar